Ålborg City Cup 2005


Nyhedsbreve

Nyhedsbreve

Dagbogen 5. maj 2005 05-05-2005
Ålborg City Cup

Torsdag den 5. maj

Efter mange timers søvn, eller i hvert fald lidt over 5 timer, nærmer klokken sig 6, tidspunktet hvor enhver forælder bør været udsovet og klar til dagens strabadser. Der er dog forbløffende få i kampen om badet – faktisk er jeg den eneste, som er oppe. Det er nu ikke fordi jeg er nervøs for at der ikke er liv i folk, en gymnastiksal med ca. 50 mennesker har så absolut sine helt specielle lyde og dufte, som på forbilledlig vis har overbevist mig om at alle er i live.

Efter en times tid begynder der at blive liv, de morgenfriske dribler i badet, men hov jeg har vist glemt at præsenterer mig selv; jeg hedder John Stevns Henriksen, har sønnen Nicolai Stevns Henriksen, som skal spille på årgang 96 hold-1. Sammen med os har vi Martin Andersen, hvis forældre desværre måtte blive hjemme, det er vist noget med et ”mindre” jubilæum i FKIF.

Af sted mod stadion og forhåbentlig noget morgenmad, efter en kort tur med bussen ankommer vi til Ålborg Frejas stadion. Transporten til og fra stadion foregår med shuttle busser, der kører næsten hele tiden, den definition fik vi senere helt på plads. Inde på banerne finder vi madteltet, hvor der vel er plads til omkring 600 personer, jeg gætter på at der skal bespises omkring 2000 personer per måltid, så det skal gå tjept. Vi er ret tidlig på den, så der er næsten ingen mennesker i teltet, men masser af mad – skønt! Menuen står på havregryn, cornflakes og toastbrød med enten ost eller syltetøj, dertil mælk eller juice og kaffe – ikke så vanvittig spændende, men faktisk ganske udmærket.

Godt mætte introduceres en ny disciplin, som vi vel nærmest blev mestre i – venten. Omkring 10:40 kommer vores årgang ’97 i kamp. Det bliver en god FA start på stævnet, for de vinder fortjent 4-1 efter 3-0 ved pausen. Noget af den rigelige ventetid bruger vi selvfølgelig til at følge så mange som muligt af FA holdene, men sommetider er det umuligt da nogle kampe bliver spillet samtidig. Der er stadig masser af perioder på 1-2 timers ventetid, som skal bruges, men jeg tør ikke bruge den til at se på byen, for bustransporten er for ustabil til at jeg tør stole på, at kunne nå tilbage til kampene i tide.

I stedet prøver jeg at overbevise arrangørerne om at der nok er en enkelt eller to tilstede, som kunne tænke sig at se pokalfinalen mellem BIF og FCM senere i eftermiddag. Den meget søde og høflige servicemedarbejder ser faktisk lidt skræmt ud, hun kan godt se at der vist er et eller andet om det jeg påpeger, men undskylder naturligt med at deres klubhus faciliteter desværre ikke er helt færdige og der er derfor ikke sat nogen parabolmodtager op endnu, hun vil dog undersøge sagen

Efter 97 kampen skal vi tilbage til skolen for at hente for at hente vores udstyr til efter middagens kampe. Desværre er bussen tilbage til stadion forsinket, og da den endelig kommer, vælger chaufføren, at køre den længste omvej jeg nogen sinde har prøvet. Det er meningen at vi skal kunne nå at se årgang 96 hold-3’s første kamp, men da vi endelig når frem, står den allerede 8-0 til modstanderne og vores drenge taber desværre 15-0. Heldigvis taber de ikke modet helt, men vinder der i mod en masse erfaring. Straks efter skal hold-2 i kamp, de møder Aalborg Freja-1, desværre kommer FA’erne bagud 0-1 på en løs chance til modstanderne. I anden halvleg er vi ved at få et godt overtag i spil og chancer, det resulterer da også i en fortjent udligning. Med lidt held kunne sejren let være gået til FA.

Ventetid igen – denne gang er det den officielle indmarch og stævneåbning, vi venter på. Så endelig, nu kommer alle deltagerne i en flot og festlig indmarch, det er virkelig opløftende at se alle de glade og syngende unge mennesker fra så mange forskellige nationer. Jeg noterer mig at der samtidig er kickoff i Parken mellem BIF og FCM og at det ikke blev muligt at se noget af kampen, da Ålborg Freja ikke har kunnet få deres parabolmodtager klar (øv-øv). Tilbage til ceremonien, som flot afsluttes af Ålborg dancing truppen med nogle forrygende dansenumre, der virkelig var fed rytme i. Håber det inspirer drengene til samba-bold i de næste kampe. Næste kamp er for øvrigt hold-1, som skal møde Aalborg Freja-2 om lidt over en time. Som forældre på ”vente-holdet” er man dog ikke helt fortabt, da der kan nydes en fadøl til meget fornuftige 20kr. i klubbens halvfærdige cafeteria.

Så kommer hold-1 endelig i kamp, hurtigt får drengene et spilovertag og Nicolai scorer til 1-0, en rigtig ønskestart. Kort efter får August også lavet en kasse til 2-0, men mod halvlegens slutning reducerer de til 2-1. Straks efter starten af anden halvleg får Peter scoret – fedt 3-1. Hovsa straffe begået mod August – han scorer selv sikkert til 4-1, August igen, på stolpen Oliver følger op 5-1, flot indlæg til August 6-1 og til sidst August med venstre-poten til 7-1. En rigtig god kamp at begynde stævnet med for hold-1, nu er de i gang!

Sulten er der, det er maden også. Der er aften bespisning mellem 17 og 20, og vi har selv lige en times ventetid til rådighed, den benyttes selvfølgelig til at spise en ”måske paneret skinkesnitzel” med ris og salat. Umiddelbart efter maden, hov ingen ventetid, går turen mod svømmehallen, hvor vi har fået bevilliget én times badning. Heldigvis ligger svømmehallen kun få minutters gang fra stadion, så vi kan gå dertil, altså ingen busser herligt. Tro mig et børnebassin med 38° varmt vand er en himmelsk oplevelse efter en dag i kulde og blæst – meget blæst – rigtig meget blæst!

Tilbage i gymnastiksalen, vores hjem, starter straks en hockeykamp midt mellem sovepladserne – der skulle jo nødigt være nogen energi tilbage. Kl. 21 putters ungerne, med nogen succes, og de lidt ældre ”børn” fortrækker til skolens bålplads hvor ”Jean-Poul” (Felix’ far), har tændt op. Øl, vin og chips nyder vi til musikken fra en medbragt ghettoblaster. Tror nok at cd’en var ”Hits for kids 12” hvad ellers. Regnen begynder så småt at dryppe, men hvem ænser det i så godt og hyggeligt selskab? Klokken er lidt over midnat og sengen kalder – godnat!
Dagbogen 6. maj 2005 06-05-2005
Ålborg City Cup

Fredag den 6. maj

”Godmorgen John vi skal op” lyder Pouls blide stemme kl. 6:15, glem det INGEN stemme er blid klokken seks om morgenen. Gab hvor er det dog tidligt, men op kommer vi – og af sted med bussen mod stadion hvor hold-1 skal møde Ålborg Freja-2 allerede klokken 8:00. Kampen er en ulige kamp, vores drenge er ganske enkelt lige en tand for gode, så kampen vindes uden problemer 12-1. Det må siges at være en ganske god start på dagen, når man nu er blevet tvunget til at stå så tidligt op. Efter kampen er det tid til en kort - alt for kort slapper i det dejlige varme og vindfrie cafeteria.

Ud i blæsten igen og ned til bane C hvor hold-2 skal spille. På vej derned ser vi lidt af kampen på opvisningsbanen, hvor vores drengespillere er i kamp. Desværre ser det ud til at deres modstandere er lige lidt for stærke, da vi forlader dem er de nemlig bagud med 0-2. Nede på bane C er det VIK-fodbold, vist nok fra Århus, som hold-2 skal møde. Straks fra start ser det ud som om de er noget stærkere end vores godt kæmpende knægte. Første halvleg ender 0-1, men desværre kan vi ikke holde VIKerne fra at scorer ikke mindre end 4 gange i anden halvleg, så kampen ender 1-5.

Næste kamp på programmet er hold-3’s kamp mod tyske SV Frille Wietersheim, den opmærksomme læser er måske begyndt, at undre sig over hvordan det er muligt at følge med i så mange kampe – tro mig det er heller ikke lige let, men med kampprogrammet under armen og godt humør går det. Hold-3 viser flot moral (man kunne frygte at de stadig var tynget af det store nederlag på 0-15), går frisk til opgaven, men taber dog 0-3 efter en meget heroisk indsats.

Efter en formiddags øl/vand smutter vi ned på bane D, hvor hold-2 skal møde det franske hold La Garenne Colombes. Her oplever drengene hvad det vil sige at spille med musklerne, det er vi ikke helt vant til, så franskmændene vinder første halvleg 3-0. I anden halvleg er vi forberedte, så det er muligt at holde dem fra yderligere scoringer.

Endelig frokost efter en formiddag hvor vi har set ikke mindre end 4 kampe, og nu kunne man tro at det blev lidt svært at huske den ene kamp fra den anden, meeeen det er jo FA hold vi følger, så selvfølgelig går det. Vejret viser sig endelig fra sin gode side, så vi får lidt sol ind imellem, rent faktisk så meget sol at undertegnede tilegner sig en ret rødlig kulør i det meste af hovedet, av-av man lærer det aldrig.

Efter frokost er det så igen hold-3’s tur, og hvis man siger at nederlag giver hår på brystet, så er der i hvert fald ikke nogen af de drenge som fryser. De har virkelig måttet kæmpe for det, men holdt humøret højt, og vist sig som værdige ambassadører for FA. Kampen er mod Albertslund IF-1 og kunne være endt helt galt, hvis det ikke var for Sebastian i målet. Han præsterede den ene pragt redning efter den anden, men kunne ikke gøre noget ved det uundgåelige nederlag på 6-0.

Så er det de ubesejrede fra hold-1’s tur til at komme i kamp igen, kan de mon fortsætte den gode stime? Det er franske La Garenne Colombes-2, de skal møde, altså igen et andet hold, vi kan jo ikke ligefrem klage over seedningen for hold-1 som i sin pulje har ikke mindre end tre andet hold. De franske drenge viser sig dog ikke helt uefne. August får desværre et ordentlig skrub i starten af kampen, og må udskiftes med Nicolai. Selve kampen starter rigtig godt for FA, Patrick åbner ballet med en ren perle til 1-0. Nicolai kommer flot igennem på højre side, lobber bolden over en fremstormende målmand og ind til to helt frie FA’ere, hvor det er Peter som let scorer til den herlige 2-0 stilling. Mål til franskmændene øv-øv nervøsiteten melder sig, men Patrick er helt ustyrlig og scorer igen så halvlegen ender 3-1. Ind til videre en rigtig flot kamp med godt spil fra begge sider. August kommer på mål i anden halvleg, som stille og roligt køres hjem. Franskmændene får dog i de døende minutter af kampen reduceret til 3-2.

Så er det tid til dagens sidste kamp for hold-3, der ind til nu har en målscorer 0-24. Modstanderen er tjekkiske Mesto Touskov, som virkelig er til at tale med. FA kommer hurtigt foran 2-0, det er Nicolai Petersen, som scorer begge mål – venter der et hattrick? Det kan ikke blive ægte da Samuel lige før slutningen af halvlegen scorer til 3-0. Anden halvleg – Sebastian scorer et flot mål til 4-0, som kort efter bliver fulgt op af Anders med et dejligt hovedstødsmål til 5-0. Sebastian er dog ikke til at styre så han må bare lige lave en lille bitte kasse mere til 6-0. Gud hvor er det dog rart med lidt succes til det hårdt trængte hold-3.

”Gruppe finalen” venter hold-1, som skal møde tyske Barsbütteler SV. Hold-1 har ventet i næsten tre en halv time, så det er spændende om de kan komme op i gear. Det er et kendt fænomen, at FA drengene aldrig har været gode efter lange pauser. Suuuuk hurtigt (15 sekunder) kommer vi bagud 1-0 og ikke lang tid efter scorer de igen til 2-0. Drengene mister modet og troen på at det kan lade sig gøre, så i anden halvleg scorer tyskerne to gange til slutresultatet 4-0. Humøret er helt i bund, men lidt terapi fra træneren hjælper på humøret, så det er trætte, men glade børn, der sætter tænderne i aftenens ”højdepunkt”, den varme aftensmad. Pasta og kødsovs et hvert barns foretrukne spise. Nederlaget til tyskerne er dog ikke så slemt, da andenpladsen i puljen stadig giver adgang til kvartfinalerne i morgen.

Aftenens program står på Disko, men mange af ungerne er så trætte at de hellere vil tilbage til skole – vores nye hjem. Ikke mange af forældrene har noget i mod det, da det er ensbetydende med muligheden for at komme tidligt i seng. Ungerne falder da også ret hurtigt i søvn – godnat og tak for i dag!
Dagbogen 7. maj 2005 07-05-2005
Ålborg City Cup

Lørdag den 7. maj

At sove til klokken 7:00 er jo den rene luksus, men nu skal der altså også pakkes, for det er blevet muligt at komme hjem om natten lørdag i stedet for tidligt søndag morgen. Den mulighed valgte vi i forhåbning om at få bare lidt ud af søndagen derhjemme. Men her stopper de gode initiativer ikke. En stafet bestående af Martin, Poul og undertegnede smutter ned til en bager og Netto inde i centrum for at købe morgenmad – 10 franskbrød, juice, kakaomælk, ost smør og syltetøj med mere. Så denne morgen spise vi morgenmaden udendørs på skolens geniale elaverede træterrasse. Vejret er for en gangs skyld rigtig godt, og vi nyder at kunne spise uden stress og jag.

Vi ligger og daser helt frem til klokken 11:00 hvor bussen kommer, for at køre os til stadion til de første kampe, der starter ved 12 tiden. Vi er spændte da vi ankommer til stadion, hvordan mon det vil gå i hold-1’s kvartfinale? Et blik på kampoversigten afslører at det er franske La Garenne Colombes-1 som vi skal møde i kvartfinalen. Kampen er meget lige, men det virker som om vi har en god chance. Franskmændene har dog 3-4 chancer, som rammer det berømte/berygtede træværk – puha vi har næsten koldsved på panden. 2. halvleg går i gang, og efter 7 minutter fange Lauge en løs bold, stormer mod målet – prikker bolden ud i højre side, hvor Nicolai kommer stormende og med et flot fladt skud scorer til den forløsende 1-0 føring. Føringen holder kampen ud, ikke mindst på grunde af flot forsvarsarbejde af Martin, der som sædvanlig var en sikker sidste skanse. Så den er god nok drengene er i semifinalen. En lille bemærkning fra den franske træner skal også nævnes, det er alle bekendt at den gode Hr. Fugmann har en tendens til at råbe højt – længe – og stående langt inde på banen. Dette fik den franske træner til, anerkendende, at udbryde ”quelle engagement”.

I den samtidige kamp vandt hold-2 en flot 9-0 sejr efter 6-0 ved pausen, hvor Peter Emil blandt andet lavede et spektakulært mål helt oppe fra midten af banen. Efter denne skønne sejr har vi mulighed for at følge årgang 95’s semifinale. Flot og konstruktivt spil bringer dem retfærdigt foran 2-0, men bare sølle 2 min. før tid reducerer modstanderne, og i kampens sidste sekunder får de desværre – ret uretfærdigt – udlignet, så kampen skal afgøres på straffe. Desværre tabes straffesparkskonkurrencen, en rigtig ”neder”.

Hold-1’s semifinale er i mod Horsens. Desværre slår vores gamle syndrom til igen, lange pauser duer bare ikke. Vi kommer skidt fra start og er hurtigt bagud 0-2, spillet kommer herefter ind i en periode, hvor det går meget bedre, og da Nicolai får reduceret på en friløber øjner vi chancen for et comeback fra drengene. Der er en del af drengene, som trækker med sygdom og småskader, Oliver spiller trods feber og utilpashed, men er slet ikke på toppen. Kort efter 2. halvlegs start går det da også galt, Horsens scorer til 1-3. Det ser nu ud til at vores drenges moral desværre er knækket, og Horsens vinde da også kampen hele 1-4 og er dermed klar til finalen, som de senere også vinder. Skal man tabe, er det jo ikke så galt når det er til holdet, som vinder turneringen.

Bronze kampen venter, hvem mon vi skal møde? Surprise-surprise det er tyske Barsbütteler SV, der i går gav os en sæk på 0-4, de havde tabt deres semifinale mod TSV Trittau med 0-1. Nu er gode råd dyre, for vores drenge er lidt ”nede”. Dr. Poul får dog en genial ide, lad os overdrive vores skader helt vildt, og – ja vi tager sku’ Tubbe med ind på banen når vi siger goddag til vores modstandere, så de tror hans hælskade er noget der lige er opstået. Martin får forbinding på en ellers helt rask højrehånd og Nicolai render rundt med en stor forbinding bag det ene øre. Og jo - det ser ud til at virke, drengene bliver helt optagede af at være ”skadede”, så de helt glemmer deres dårlige humør.

Haltende tøffer drengene ind på banen til de noget forundrede tyskere, som nok ikke rigtig ka’ dreje den der danske form for humor. Kampen er i gang og heldigvis formår tyskerne ikke denne gang at chokstarte med hurtige scoringer. Kampen bølger lidt frem og tilbage, dog uden at tyskerne kommer til de helt store chancer, Martin som bageste mand og Daniel i målet har godt styr på sagerne, men i det 7. minut sker der endelig noget. August rykker frem på højre side og lægger en bold ind over, det ser ud som en relativ let bold for målmanden, men lige før han skal gribe den, rammer den en knold på banen og springer forbi ham, desværre også forbi Felix der står lige foran målet, men heldigvis ligger Nicolai parat ved den fjerneste stolpe og får lige akkurat lagt bolden ind til en herlig 1-0 føring.

Resten af halvlegen er målløs, der er dog et par rigtig gode forsøg fra blandt andet Felix, men denne gang svigter heldet os desværre. Alt i alt en rigtig god halvleg hvor alle spillerne skal roses for deres forbilledlige indsats og engagement.

2. halvleg er i gang og vi starter med en god chance efter et hjørnespark, men desværre står målmanden godt placeret. 10 minutter inde i halvlegen er der hjørne til FA i venstre side. Bolden kommer helt over til Felix som trækker to mand til sig ude ved højre hjørneflag, snyder dem og lægger bolden ind over hvor Nicolai kontrolleret skyder bolden ind til 2-0. Nu skulle tyskerne jo helst ikke være i tvivl om at vi ville vinde så Felix, der i denne kamp havde været helt ustyrlig sørger lige for den tredje scoring til slutresultatet 3-0. YES – den er hjemme, en rigtig flot og fortjent bronze medalje.

Så var der præmieoverrækkelse, og der gik desværre lidt rod i det fra arrangørernes side med hvem der skulle have præmie hvor og hvornår så vi så desværre ikke at vores hold-2 fik fairplay pokalen. Undskyld gutter, men der skal da lyde et stort tillykke – TILLYKKE!

Nu tog det hele så fart, da bussen som vi skulle køre hjem med allerede ventede på os, så af sted i en fart, hjem til skolen og hente vores bagage og videre mod København som vi nåede i ekspresfart. Så da klokken var omkring kvart over to lå vi i vores senge og drømte om nogle hårde, men herlige dage i det nordjyske. Tak til alle i andre som har været med til at give os denne gode oplevelse.

Hilsen
Nicolai Stevns, Martin Andersen og Nicolais far.
Ålborg City Cup 2005